Din indkøbskurv er tom

Nyheder

Nye varer på hylden
16/05 2012 kl. 14:50
Så er der endnu engang kommet nye varer på hylden ...
Nye overvågningskameraer
19/03 2012 kl. 16:06
Så er der kommet nye overvågningskameraer på webshoppen. Du ...
Omega Security Services webshop sælger nu også brandslukkere ...

Hvad betyder de forskellige sikringsniveauer?


Alle sikringsskabe er enten Skafor-klassificerede eller godkendte efter den nye EU standard.

Her vil de forskellige sikringsbetegnelser blive forklaret.

SKAFOR:

Skafor-klassificeringen af sikringsskabe er udarbejdet af Skadesforsikringsudvalget i Forsikring & Pension i Danmark.



Skafor Klassificering
Skafor-klassificeringen er inddelt i farver efter indbrudsmodstandsevne (målt i tid), altså den tid det tager at bryde igennem og/eller åbne enheden.
Enhedernes indbrudsmodstandsevne er testet med håndværktøj i henhold til gældende normer.
Hovedgruppe 1 - gitter/pladeskabe
Gul Hæmmende:
Enheden udviser en vis modstand mod indbrudsforsøg, og kan derfor antages at have en hæmmende effekt ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
3-5 minutter
Grøn Hindrende:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være hindrende ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
5-7 minutter
Blå Standsende:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være standsene ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
7-10 minutter
Rød Sikker:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den må antages at være sikker ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
> end 10 minutter
Hovedgruppe 2 - Sikringsskabe
Gul Hæmmende:
Enheden udviser en vis modstand mod indbrudsforsøg, og kan derfor antages at have en hæmmende effekt ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
15-20 minutter
Grøn Hindrende:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være hindrende ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
20-28 minutter
Blå Standsende:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den kan antages at være standsene ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
28-40 minutter
Rød Sikker:
Enheden udviser en så stor modstand mod indbrudsforsøg, at den må antages at være sikker ved gennembrydnings- /oplukningsforsøg.
> end 40 minutter

Sikringsskabe, der er godkendt i hovedgruppe 2, SKAL boltes til en fast og stabil bygningsdel, hvis skabet vejer under 250 kilo og våbenskabe, hvis det vejer under 1000 kilo.

Den nye EU standard

Tyverisikring efter EN-1143-1

EN-1143-1 standarden er EU's nye standard for sikring af skabe mod indbrud. Standarden er opdelt i 11 klasser kaldet "Grader" Jo større tal jo højere sikring. Her forklares kun de tre første klasser, da de resterende kun er relevante for banker og virksomheder med værdier i millionklassen.

EN-1143-1 Grad 0 (Nogle steder benævnt N)

Standardskabet der er godt sikret mod tyveri. Ligestilles i Danmark med SKAFOR Blå. Dette er minimumskravet for et skab, der skal indeholde våben.

EN-1143-1 Grad 1

Det udvidede standardskab som har en udvidet sikring mod tyveri. Ligestilles i Danmark med SKAFOR Rød. Standarden vi anbefaler, hvis stabet skal indeholde letomsættelige værdier som mindre beløb i kontanter, bærbare computere og så videre.

EN-1143-1 Grad 2

Her har skabet en avanceret beskyttelse mod brandredskaber (skærebrændere) samt almindeligt elværkstøj som vinkelslibere og lignende. Anbefales hvis skabet skal indeholde større mængder kontanter og lignende.

I de øvrige klasser stiger sikkerheden, og skabene bliver testet for eksplosionssikkerhed (sprængstof), termiske brandstave og så videre. Det er kun relevant for banker, juvelerer og lignende.

Klassificering efter EN-1143-1

Det er svært og dyrt at blive klassificeret efter EN-1143-1. Derfor koster et skab efter EN-1143-1 normalt dobbelt så meget (eller mere) som et skab efter Skafor Blå. Fabrikanten skal fremvise et kvalitetssikringsprogram (også fra underleverandørerne) og dokumentere, at stål og andset materiale lever op til visse kvalitetskrav. Samtidig skal skabet løbende testes, og fabrikanten bliver udsat for uanmeldte kontrolbesøg af en uafhængig kontrolinstans. Samtidig skal skabene nummereres, og der skal føre log over, hvem der har lavet skabet, kontrolleret det og så videre. En svær og omstændig proces, men til gengæld er standarden af skabet meget højt.

EN-14450-S1

Standarden EN-11450-S1 kan sidestilles med Skafor Gul/Grøn

Brandsikring efter EN-1047

Som med EN-1143 stiller EN-1047 nogle meget specifkke krav til fabrikanten af skabe, der skal sikre indholdet mod brand.

EN-1047 S60P

Hvis indholdet i skabet er papir (dokumenter eller lignende), beskytter skabet indholdet i op til 60 minutter, det vil sige temperaturen i skabet vil ikke overstige 150 grader. Det betyder, at væsker, visse plastikker og lignende ikke vil overleve. Denne standard er ikke egnet til datamedier! I Danmark er det meget sjældent, at en brand ikke er slukket indenfor 60 minutter, så normalt er S60P den brandsikringsstandard, vi anbefaler, med mindre skabet skal stå i et område med meget brandbare stoffer, for eksempel en lagerbygning.

EN-1047 S120P

Her kan skabet beskytte indholdet i op til 120 minutter. Standarden anbefales til skabe, der står i rum med meget brandbare stoffer.

EN-1047 S60D

Her garanteres en beskyttelse for datamedier i op til 60 mimutter, det vil sige at temperaturen i skabet ikke når op over 50 grader. Denne standard anbefaler vi til opbevaring af databackup, frimærkesamlinger og lignende, der er meget følsomme overfor varme.

Vær opmærksom på, at et skab godt kan være godkendt efter EN-1047 uden at være tyverigodkendt efter EN-1143-1. Se efter begge mærker!